Danmarks Kirker
 Fagordbog

D-E
dalmatika, en ærmekjortel hørende til den liturgiske dragt.

†delle, savdelle, savet bræt, planke.

dendrokronologi, dateringsmetode til bestemmelse af træs alder ved hjælp af årringstælling.

diademhoved, kvindehoved prydet med diadem; hyppigt anvendt, især i renæssancen. Se søjle.

diamantbosse, -kvader, pyramide- eller prismeagtigt fremspring på sten-, træ- og metalarbejde. Se søjle.  (Jf.også  bosse) .

disk, patén, tallerken til nadverbrød (oblater).

disposition, fortegnelse over stemmerne i et orgel.

dodenkop, se jernoxyd.

dorisk kapitæl, se kapitæl.

dorsale, rygbræt eller rygpanel for især helgenfigurer, ofte med kronende baldakin.

drager, bjælke, liggende på langs i bjælkelag, f.eks. som støtte for bindbjælker eller hanebjælker.

dragerstol, tømret støttekonstruktion, hvori der indgår en drager, jf. langstol.

dragning, malet tæppedekoration, oftest forneden på væg.

drivning, behandling med hammer eller punsel af en metalplades underside, enten til udformning af pladen eller til fremstilling af (ophøjede) dekorationer, der som oftest efterbehandles med ciselering.

dukatmønster, dekoration, fremstillende en række gennemhullede skiver, trukket på en snor.

†dvælg (duellich), groft, løst (i regelen sort) lærred.

dyder, 1) de kristne dyder: Tro (Fides) med kors og bog, Håb (Spes) med fugl og anker, Kærlighed (Caritas) med børn; 2) kardinaldyderne: Klogskab (Prudentia) med slanger, Mådehold (Temperantia) med kande og bæger, Styrke eller Mod (Fortitudo) med brudt søjle og Retfærdighed (Justitia) med sværd og vægt.

dyvel, lille, snittet træpind (uden hoved, jf. nagle), hvormed ornamenter og løsdele fastgøres (i stedet for med søm).

†dønnike, pudse.

dør, dvs. døråbning; det lukkende element kaldes dørfløj.

dørfløj, se dør.

ecce homo ("se, hvilket menneske"), Pilatus' ord, da han fremstiller den tornekronede Kristus for folket (Joh. 19,5).

empire, se stilarter.

entasis ('midtsvulmen'), svag konveksitet omkring midten af en søjle, .

epitaf(ium), mindetavle over afdød(e), i regelen smykket med skulptur og maleri. I ældre tid anvendtes betegnelsen også om gravsten eller om gravskriften alene.

evangelisttegn (-symboler), Mattæus (engel), Markus (løve), Lukas (okse) og Johannes (ørn).